Durumelificerede kanelgifler

En tømmermandsdag, hvor man egentlig skulle skrive opgave er oplagt til at bage kanelgifler, især hvor man evt. har planlagt at besøge sin tilsyneladende only-kanelgiffel-spisende niece. Så jeg tog udfordringen op, kun for at konstatere at udfordringen var en pandoras æske eller måske en babushka dukke af udfordringer eller noget der ligner.

Jeg besluttede mig for at arbejde videre med opskrift 1, som jo gav OK succes sidst.

En lille indkøbstur til Netto for at købe gær og smør. 1 ud af 2, den lille pakke gær måtte findes et andet sted. Føtex – de er seje og gør mere for meje.

Hjem og bruge et par timer på at overbevise mig selv om at jeg ikke behøver at lave kanelgifler i dag. Når først jeg havde besluttet mig til at jeg ikke behøvede at lave gifler i dag, fik jeg lyst til at lave dem. Det er altid sjovere at lave ting man ikke behøver.

Tager gær, mælk og smør ud af køleskabet. Æg … æg?? Ingen æg. Pokkers. Sender abe ud efter æg. Efter en halv time kan jeg forsøge at komme i gang igen.

Følger opskrift 1, dvs. opløser 1 pk gær i 1 dl lun mælk i en mindre skål, og derefter blander jeg mel og æg i en anden. Mel … mel?? Ingen hvedemel. Durummel, hvid hvedemel, rugmel, grahamsmel … men ingen hvedemel!

Skulle det blive dagen hvor kanelgiflerne rent faktisk blev sunde? Altså med fuldkornsmel, hvilket som bekendt per automatisk betyder sundt. No questions asked, no answers given. Bum.

Mikser 300 g mel bestående af durummel, hvid hvede og en smule grahamsmel sammen med de 100 g smør – og denne gang bruger jeg rigtig smør (dog ikke-økologisk, nettos den billige) – ikke becel, som sidst. Smørt blev lige smeltet lidt i mikroen først, så det var nemt at røre sammen.

Dejen blev egentlig lækker og blød. Hæve en halv time – stadig lækker. Opvarme ovn til 200 g i mens og blande fyld: 60-80 g smør, 60-80 g brun farin og en teske kanel.

Dej rulles ud i to firkanter og fyld smøres på næsten over alt undtagen i den ene ende. Rulle sammen, skære i ca. 2 cm brede bidder og trykke flade.

Jeg har læst det tip at de nu skulle hæve over en bradepande med kogende vand, for ligesom at blive lidt mere fugtige. Ved egentlig ikke hvor meget af vanddampen der påvirker selve givlerne, med en ovnplade (som giflerne ligge på) i mellem, men skader nok ikke. De hæver 15 mins.

De umulige kanelgifler pensles derefter med sammenpisket æg – og så ind i ovnen.

Sådan. Totalt megasunde fudkornsgifler, som jo nærmest kan erstatte rugbrødsmadder (hvis man med erstatte mener, at man kan spise dem i stedet for og tage 10 kg på i løbet af et år og blive sløv og lad, men samtidig være totalt kanelgiffeliseret).

Et par af kanelgiflerne blev nydt varme inden Press Play on Tape koncert, men den egentlig grund til at jeg lavede dem var egentlig for at købe min nieces kærlighed, så de kom med på familiebesøg hos min bror. Her ses to kanelgiffeliserede børn. Nevø Theo ville have kanelgifler og mange af dem (onde forældre gav ham kun lov til to), men er dog endnu ikke helt overbevist om at købegifler ikke er bedre. Der må arbejdes på sagen.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>