Mandag d. 10. april 2012 (tror jeg at det var) – kanelgiflen forsøg 1.0

I et forsøg på at forberede et oplæg kom jeg til at bage kanelgifler. Jeg har nu set lyset og set at kanelgifler nødvendigvis må blive en fortsat del af mit liv. Opskriften skal dog finpudses, da jeg ikke synes at der var “snask” nok i denne. Jeg spiste dem endda alle sammen selv på en aften for at være helt sikker.

Nuvel, her følger opskriften (tutorial i kanelgiffel 101) – for Katjas skyld – nådeløst rippet fra Maduniverset.dk:

Dej:
50 g. gær
1 dl mælk
1 spsk sukker
1 æg
100 g. blødt smør (jeg brugte becel)
ca. 300 g mel

Fyld (som jeg nok ville fordoble):
60 g blødt smør
60 g brunt farin
1 tsk kanel

    • Gæren smuldres og røres i den lunkne mælk + salt + sukker + sammepisket æg.

I en anden skål røres melet sammen med smøret til en klumpet mulsubstans.

  • Gærblandingen røres med melblandingen. Dejen må gerne være blød. Det siges der ikke skal for meget mel i, men jeg måtte nu komme lidt ekstra i, for at det ikke klistrede, hmm.
  • Hæves tildækket og lunt i en halv time ca.
  • Ovnen forvarmes til 200 grader C (alm. ovn)
  • Fyldet blandes bare sammen i stuetemperatur.
  • Dejen rulles ud i to firkanter, ca. 15-20 x 50 cm siges det, men jeg havde ikke lige en lineal …
  • Fyldet fordeles på hele dejen undtagen ca. 2 cm i den ene ende, hvor sammenrullingen ender.
  • Rulles sammen til en pølse og skæres i skiver, som lægges på bageplade og trykkes let sammen.
  • Stykkerne hæver i ca. 15 mins og pensles med æg (jeg brugte så mælk) før man kommer dem i ovnen.
  • ~15 mins på midterste rille. Må ikke blive for tørre (nå – men det blev mine så en smule!)

Take #2 følger inden oplægget på fredag … og denne gang skal jeg nok billeddokumentere.

Serveres – gerne med en invitation til Lenkaen.

OBS! I følge en vis jordabe Hr. Sø er kanelgifler en social spise, og det er derfor kanelgiffelplageri ikke at spise dem alle på en gang.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>