Giffeldrama

Giffeldrama: Kohberg tilbagekalder en kvart mio. kanelgifler

Godt man har kanelgiflen.dk – phew.

Og så har jeg endda slet ikke fået opdateret at jeg lavede kanelgifler for et par uger siden – efter en tilpasset opskrift 1 – helt uden at logge det her. Jeg er en kanelgiffelhængerøv :-(

Kanelgifler opskrift 1, take … 3? Nej 4.

Jeg har lavet kanelgifler i dag – helt uden at opdatere, for sådan der jeg også en gang i mellem (og dette indlæg er skrevet i fremtiden).

Jeg lavede dem efter en modificeret udgave af opskrift 1. Som sidst: med ca. dobbelt så meget fyld i end hvad der er i opskriften, og derudover en blanding af hvedemel, rugmel, durummel og whatnot (kan ærlig ikke talt huske hvad jeg miksede sammen).

Jeg brugte rigtig smør.

Må dog konstatere at alt det fyld får kanelgiflerne til at flyde over af den klistrede kanelmasse. Det er naturligvis skønt og lækkert, men en anelse upraktisk lige til at starte med. Men når de først er “størknet” så går det. Snask er godt!

Hvad mon jeg skal gøre for at gøre dem snaskede men dog alligevel ikke flyde over? Kunne man evt. vente med at skære kanelgiffelrullen i gifler til efter at de er lavede? Eller bliver det så helt forkert?

Durumelificerede kanelgifler

En tømmermandsdag, hvor man egentlig skulle skrive opgave er oplagt til at bage kanelgifler, især hvor man evt. har planlagt at besøge sin tilsyneladende only-kanelgiffel-spisende niece. Så jeg tog udfordringen op, kun for at konstatere at udfordringen var en pandoras æske eller måske en babushka dukke af udfordringer eller noget der ligner.

Jeg besluttede mig for at arbejde videre med opskrift 1, som jo gav OK succes sidst.

En lille indkøbstur til Netto for at købe gær og smør. 1 ud af 2, den lille pakke gær måtte findes et andet sted. Føtex – de er seje og gør mere for meje.

Hjem og bruge et par timer på at overbevise mig selv om at jeg ikke behøver at lave kanelgifler i dag. Når først jeg havde besluttet mig til at jeg ikke behøvede at lave gifler i dag, fik jeg lyst til at lave dem. Det er altid sjovere at lave ting man ikke behøver.

Tager gær, mælk og smør ud af køleskabet. Æg … æg?? Ingen æg. Pokkers. Sender abe ud efter æg. Efter en halv time kan jeg forsøge at komme i gang igen.

Følger opskrift 1, dvs. opløser 1 pk gær i 1 dl lun mælk i en mindre skål, og derefter blander jeg mel og æg i en anden. Mel … mel?? Ingen hvedemel. Durummel, hvid hvedemel, rugmel, grahamsmel … men ingen hvedemel!

Skulle det blive dagen hvor kanelgiflerne rent faktisk blev sunde? Altså med fuldkornsmel, hvilket som bekendt per automatisk betyder sundt. No questions asked, no answers given. Bum.

Mikser 300 g mel bestående af durummel, hvid hvede og en smule grahamsmel sammen med de 100 g smør – og denne gang bruger jeg rigtig smør (dog ikke-økologisk, nettos den billige) – ikke becel, som sidst. Smørt blev lige smeltet lidt i mikroen først, så det var nemt at røre sammen.

Dejen blev egentlig lækker og blød. Hæve en halv time – stadig lækker. Opvarme ovn til 200 g i mens og blande fyld: 60-80 g smør, 60-80 g brun farin og en teske kanel.

Dej rulles ud i to firkanter og fyld smøres på næsten over alt undtagen i den ene ende. Rulle sammen, skære i ca. 2 cm brede bidder og trykke flade.

Jeg har læst det tip at de nu skulle hæve over en bradepande med kogende vand, for ligesom at blive lidt mere fugtige. Ved egentlig ikke hvor meget af vanddampen der påvirker selve givlerne, med en ovnplade (som giflerne ligge på) i mellem, men skader nok ikke. De hæver 15 mins.

De umulige kanelgifler pensles derefter med sammenpisket æg – og så ind i ovnen.

Sådan. Totalt megasunde fudkornsgifler, som jo nærmest kan erstatte rugbrødsmadder (hvis man med erstatte mener, at man kan spise dem i stedet for og tage 10 kg på i løbet af et år og blive sløv og lad, men samtidig være totalt kanelgiffeliseret).

Et par af kanelgiflerne blev nydt varme inden Press Play on Tape koncert, men den egentlig grund til at jeg lavede dem var egentlig for at købe min nieces kærlighed, så de kom med på familiebesøg hos min bror. Her ses to kanelgiffeliserede børn. Nevø Theo ville have kanelgifler og mange af dem (onde forældre gav ham kun lov til to), men er dog endnu ikke helt overbevist om at købegifler ikke er bedre. Der må arbejdes på sagen.

Kanelgiffeliseret niece

Gode nyheder. Jeg kan nu tilføje det nyeste og yngste medlem i kanelgiffel-communitiet (det endnu imaginære) til listen: min niece Amelié på blot … øøh … 16 måneder eller hvor gammel hun nu påstås at være.

Min bror a.k.a. hendes fader udtaler stolt: “Amelié har accepteret kanelgifler som noget af det eneste mad, hun kan spise mange og rigeligt af, i sin fulde form”.

Faster Pinlig er stolt. Og må ved først kommende lejlighed bringe et batch kanelgifler som testmateriale til vores yngste frivillige smagsdommer.

Hjemmeforsøg uden anledning

Efter at have set kanelgiffelkongen i aktion, måtte jeg give det et forsøg mere “bare fordi”. Børnene blev mine smagsdommere i dette forsøg. De havde smagt kanelkongens gifler, som jeg havde taget et par stykker med hjem af, og syntes at de var fantastiske.

Jeg synes at det var nemmest med den første oprskrift på kanelgifler, så besluttede at finpudse videre på denne i dette forsøg.

 

Denne gang gik det langt bedre. I stedet for at rulle dejen, brugte jeg en teknik med at folde den to gange. Ved egentlig ikke hvad der er mest rigtigt, men det var mest for at komme væk fra kanelsnegl-forestillingen. Jeg fik skåret rullen i godt tykke skive på omkring 2-3 cm, og trykket dem let flade.

Nå ja, jeg lavede i øvrigt dobbelt op på fyldet, da jeg synes at der var for lidt første gang!

Nederst i ovnen satte jeg desuden en bradepannde med vand, således at kanelgiflerne måske kunne blive mere fugtige i svampede  i det.

Smagsdommerne, minime1 og minime2, synes faktisk at disse kanelgifler var lige så lækre, som dem jeg havde med hjem forleden dag (kanelgiffelkongens) – succes!

Jeg har dog lært at becel ikke er det rigtige fedtstof at bruge til fyldet. Det flyder ret meget ud og størkner ikke nok bagefter, sandsynligvis fordi becel er så blødt, også ved køleskabstemperatur.

Opdaterer erfaringsloggen.

Møde med Kanelgiffelkongen

De medbragte kanelgifler til onsdagens kursusdag var muligvis en FAIL, men det havde dog medført noget godt med sig.

Kanelgiffelkongen Jakob fra min nydannede gruppe havde taget udfordringen op. Og til gruppemødet om fredagen blev der bagt de mest lækre og svampede kanelgifler. Billedet taler næsten for sig selv. Dog skal det siges at det var sidste batch, så de mørke af slagsen er absolut ikke repræsentative for resten!

Kanelbullar

 

Jakob lavede dem både i snegle-form, samt, som det ses, giffelform. Snegleformen med kanelgiffelopskrift hedder dog ikke kanelgifler, har jeg ladet mig fortælle. Kanelgifler i snegleform har den svenske betegnelse Kanelbullar.

Derudover findes der desuden en masse gode råd om hvor tæt kanelgifler bør ligge på hinanden for at få den helt rette konsistens.

Opdaterer erfaringsloggen.

Kanelgiffeleksperiment take #2 – ny opskrift

Efter at have postet om mit kanelgiffelforsøg på facebook og linket til min ukanelgiffeliserede hjemmeside, fik jeg endnu en opskrift på kanelgifler. Denne her kommer fra Astrid:

Kanelgifler:
6 spsk vand
50 g gær
Lidt salt og 3 spsk sukker
50-100 g smeltet smør
7-8 dl mel
KOLDT smør, kanel, sukker og evt marzipan

 

Gær i vand, lidt mel og så salt og sukker. Smeltet smør røres i. Resten af melet, og der æltes.

 

Rul ud til rektangel (ca dobbelt så lang som høj)

 

Læg nu fine skiver (gammeldags ostehøvl er fjong her) af smøret på midten af den udrullede dej, på den lange led. Bland kanel og sukker og drys efter behag, Læg evt. tynde stykker marzipan på og læg nu den ene halvdel dej, over så alt smørret er dækket. Læg evt lidt mere kanelsukker/smør på og fold sidste halvdel over. Tryk lidt sammen og skær ud i passende stykker og lad hæve ca 25 min. Bag ved 225 grader i ca 12 min.

 

Årh hvaaad!

Nu hvor jeg ikke fik lavet kanelgifler til mit oplæg, tænkte jeg i stedet for at lade min nyerobrede klasse til projekt-lederkursus fungere som forsøgs-kanelgiffel-testere. Og hvad andet var der at gøre end at kaste sig ud i det? Nyt forsøg, ny opskrift. Go!

Jeg burde nok have sagt mig selv, at allerede da jeg efter kun at have brugt højst halvdelen af melen havde en dej der vat “mættet” nok havde brugt for lidt vand (åh de skefulde-mål, så upræcise i en begynders verden!)

Da jeg så rullede ud var der ikke så meget dej. Gik forresten også kold i det der folde-noget. Folde hvad hvordan? Og hvad er sukker og kanel “efter behag”? Det krævede et tjek i erfaringsloggen, som desværre stod relativt tomt på det tidspunkt. Der arbejdes på sagen.

I et desperat forsøg på at få mindst 20-25 kanelgifler fik jeg skåret dem alt for tynde. Dette resulterede i at de små tynde skiver væltede og kom til at ligne flade, tørre kanel-wannabe-snegle.

Var det en giffel? Var det en snegl? Nej, det var en FAIL!

Men … tilgengæld fik jeg eksperimenteret lidt rester/skiver af noget nougat-marcipan ind i det. Bare for at gøre det helt forkert (kunne i øvrigt på ingen måde smages).

Og … se bare hvor fint, det meste endte med at være semi-økologisk. En dejlig semi-økologisk FAIL.

En smagsprøve-kursist/Mette udtalte om hendes kanelgiffel: “Den kunne måske godt være lidt mere svampet i det“. (Citeret frit fra hukommelsen 9 dage efter).

Kanelgiffelterror – eller mangel på samme

Som lovet kommer der nu endelig en opdatering. Langt om længe, skrevet d. 29. april.

Hvad skete der med de lovede kanelgifler, som oprindeligt var tiltænkt at blive bagt til mit 2 timers oplæg om webcommunities til Superhelteseminar med Prosa?

Jeg fik travlt. Jeg blev presset. Og jeg skulle samtidig af med min elskede bil for pokker! Kanelgiflerne måtte vige pladsen for ekstra last-minute forberedelser til oplægget, og for last-minute planlægning af farvelceremoni til min elskede dyt (farvel, Rapper! Håber at køberen har shinet dig flot op og tager sig pænt af dig, på trods af at han var knap så sød, da han pressede min allerede udpinte sjæl i antikanelgiffelhelvedet).

Klokken 15-deromkring sad vi (Hr. Abe og jeg) på Korsør station uden kanelgifler. Gode kanelgifler var dyre eller faktisk umiddelbart ikke-eksisterende. Mismodigt gik turen mod hotellet, der skulle huse superheltekurset. Og hvad skuede vores øjne? En Lidl! Med pågens kanelgifler, nærmest ad libitum!

4 pakker pågens i kurv. Ikke det samme som hjemmebagte, men oplægget til kurser havde ikke decideret kanelgiffelmangel. Succes!

Pågen kanelgifler

Mandag d. 10. april 2012 (tror jeg at det var) – kanelgiflen forsøg 1.0

I et forsøg på at forberede et oplæg kom jeg til at bage kanelgifler. Jeg har nu set lyset og set at kanelgifler nødvendigvis må blive en fortsat del af mit liv. Opskriften skal dog finpudses, da jeg ikke synes at der var “snask” nok i denne. Jeg spiste dem endda alle sammen selv på en aften for at være helt sikker.

Nuvel, her følger opskriften (tutorial i kanelgiffel 101) – for Katjas skyld – nådeløst rippet fra Maduniverset.dk:

Dej:
50 g. gær
1 dl mælk
1 spsk sukker
1 æg
100 g. blødt smør (jeg brugte becel)
ca. 300 g mel

Fyld (som jeg nok ville fordoble):
60 g blødt smør
60 g brunt farin
1 tsk kanel

    • Gæren smuldres og røres i den lunkne mælk + salt + sukker + sammepisket æg.

I en anden skål røres melet sammen med smøret til en klumpet mulsubstans.

  • Gærblandingen røres med melblandingen. Dejen må gerne være blød. Det siges der ikke skal for meget mel i, men jeg måtte nu komme lidt ekstra i, for at det ikke klistrede, hmm.
  • Hæves tildækket og lunt i en halv time ca.
  • Ovnen forvarmes til 200 grader C (alm. ovn)
  • Fyldet blandes bare sammen i stuetemperatur.
  • Dejen rulles ud i to firkanter, ca. 15-20 x 50 cm siges det, men jeg havde ikke lige en lineal …
  • Fyldet fordeles på hele dejen undtagen ca. 2 cm i den ene ende, hvor sammenrullingen ender.
  • Rulles sammen til en pølse og skæres i skiver, som lægges på bageplade og trykkes let sammen.
  • Stykkerne hæver i ca. 15 mins og pensles med æg (jeg brugte så mælk) før man kommer dem i ovnen.
  • ~15 mins på midterste rille. Må ikke blive for tørre (nå – men det blev mine så en smule!)

Take #2 følger inden oplægget på fredag … og denne gang skal jeg nok billeddokumentere.

Serveres – gerne med en invitation til Lenkaen.

OBS! I følge en vis jordabe Hr. Sø er kanelgifler en social spise, og det er derfor kanelgiffelplageri ikke at spise dem alle på en gang.